KAPITEL 1.
"SANDRA!!!" råber mor. Jeg havde egentligt slet ikke lyst til at svare hende, fordi af en eller anden grund kunne jeg bare ikke tilgive det hun havde gjordt mig.
Jeg var sur, nej gal, nej jeg var splitter ravende gal, for hun havde flyttet mig fra alle mine venner.
Det var egentligt ikke kun mine venner. Det var mine klassekammerater, det vare min skole, min håndbold klub, mit land... Ja hun havde faktisk flyttet alt, hvad der engang betød noget for mig.
Vi var ikke bare flyttet en by væk, som alle andre nomale mennesker ville gøre. Nej. For vi flyttede nemlig til et helt andet land, på den helt anden side af jorden.
Vi flyttede fra lille Markedsgade i Århus, hvor jeg blev født, hvor jeg gik i vuggestue, børnehave og skole.
Alle min minder ligger, og hører til i Århus.
Men nu har hun flyttet mig væk, fordi hun fik et job hun ikke kunne sige fra.
"Vi skal flytte Sandra" sagde hun. "Jeg har fået et job som tøjdesigner, begynd at pakke dine sager"
Jeg var så rasende på hende, for hun havde ikke spurgt mig om lov først.
Hvad nu hvis jeg ikke ville rejse? Jeg ville ikke væk fra alt det trygge i Århus. Jeg ville igenting. Men hun fik mig overtalt til at pakke, i sidste ende. Eller det vil sige, hun tvang mig.
I må ikke mistforstå mig, for jeg elsker de hvide sandstrande, jeg elsker de lækre fyre, og ikke mindst varmen.
Det lyder som en paradis for de fleste teenager piger.
Det er det skam også, når det handler om en ferie med familien om sommeren. Men når det ligefrem gælder om at bo der hele tiden, kan blive for meget.
I hvertfald for en pige som mig.
En høj og slank sportsfreak, med lang brunt glattet hår, som kunne nå mig til bagdelen, hvis ikke jeg satte det op. Men det gør jeg nu mest, for jeg hader, ikke at have styr på mit hår. Så hver morgen, bliver det sat op i en lidt pjusket hestehale, og få hårnåle.
Jeg har helt mørkebrune øjne, som jeg næsten dækker, med mit lidt for lange pandehår, min sorte mascarra og eyeliner.
Sådan en pige er jeg.
Men inde bag mit sports gen, er det en meget glamourøs 14 årige pige, som elsker det nyeste look inden for mode, og den nyeste form for musik.
Specielt en musikker har ramt mig.
En dreng med de smukkeste chokoladebrune øjne, og de hvideste tænder. Det lækreste hår, og den mest talentfulde stemme.
Jeg har en gang været til koncert med ham.
En dag jeg sikkert aldrig vil glemme. Jeg husker det nemlig stadig, som var det i går.
Stemningen. Skrigene. Lysne. Glæden. Musikken. Og ham.
Men en masse af mine minder bliver husket med en lille form for hjælp.
Nogle ting der betyder verden for mig. Jeg har mange ting på mit værelse med ham, men lige netop de ting, er de mest betydnings fulde ting jeg nogensinde har eget. Nogle ting der skal med mig i graven en dag.
-Hvad siger i så?.. det var kapitel 1 af Flyttet Til Kærligheden.
Jeg arbejder videre med Kapitel 2, hvor i får mere at vide om Sandra, hendes mor, hendes land, og ham hun beskriver så flot.
